Bagte figner m. blåskimmel og bacon

Figner med blåskimmel og bacon er en uimodståelig kombination af sødt, salt, cremet og røget. En lille, elegant mundfuld, der føles både luksuriøs og helt enkel. Perfekt til tapas, som forret eller til et glas vin.

  • Samlet tid

    15-20 min.

  • Mængde

    4 stk

  • Sværhedsgrad

    Let

  • Ingredienser

    4 modne figner

    30 g blåskimmelost

    4 skiver bacon

    4 små kviste timian (kan udelades)

    et lille drys salt

  • Sådan gør du

    1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft 

     

    2. Skyl fignerne og klip toppen af. Skær et lille kryds midtvejs ned i hver, så de kan åbnes lidt.

     

    3. Fordel blåskimmelosten i fignerne.

     

    4. Vikl en baconskive rundt om hver figen og fold den sidste ende af baconen ind under bunden.

     

    5. Læg fignerne i et lille ovnfast fad, og drys med en smule salt.

     

    6. Bag i ovnen i ca. 12–15 minutter, til baconen er færdig og osten smeltet.

     

    7. Placer fignerne på et fad eller tallerkener, og hæld den overskydende saft fra fadet over.

     

    8. Pynt med friske timiankviste på toppen og server straks.
1 1

En bid af barndommens minder

Jeg er fuldstændig vild med disse små skønheder og kan ganske enkelt ikke få nok af dem. Jeg er vokset op med et figentræ i haven, og jeg glemmer aldrig den første gang, jeg fik serveret en figen med bacon og blåskimmel. Mit ansigt afslørede al den skepsis, jeg kunne mønstre, men smagen – åh smagen – var så udsøgt og lækker, at jeg aldrig siden har kunnet glemme den.

I dag er det nærmest blevet et lille ritual for mig, når fignerne er i sæson. Jeg elsker at stå i køkkenet og forvandle de bløde, modne frugter til små mundfulde af ren lykke. Der er noget næsten magisk over, hvordan det søde frugtkød folder sig ud mod den cremede blåskimmelost, mens baconens røgede og salte varme omfavner det hele. Måske er det netop derfor, de har en helt særlig plads i mit hjerte.

Og hver gang sender jeg min dejlige mor en kærlig tanke og må fnise lidt indeni. Hun har virkelig stået model til meget fra min bror og mig gennem årene. Men tænk engang, at noget så simpelt kan blive serveret på en så vild og alligevel så seriøst lækker måde.

De minder mig både om barndommens have og om de øjeblikke, hvor man tør tage imod en ny smag og opdager, at livet bliver rigere af det. Når jeg serverer dem for gæster, ser jeg den samme blanding af skepsis og nysgerrighed, som jeg selv engang havde. Men lige så snart den første bid tages, sænker stilheden sig. Den særlige stilhed, hvor alle blot smager, nyder og smiler. Og næsten altid følger den samme reaktion: et blik, et grin og ønsket om endnu en.

Små mundfulde af lykke, der igen og igen minder mig om, at de bedste smagsoplevelser ofte ligger lige uden for komfortzonen.

Og sandheden er, at da billedet var i hus, kunne jeg ganske enkelt ikke modstå fristelsen. På et øjeblik var de alle fire forsvundet.

Se komplette oplysninger

En bid af barndommens minder

Jeg er fuldstændig vild med disse små skønheder og kan ganske enkelt ikke få nok af dem. Jeg er vokset op med et figentræ i haven, og jeg glemmer aldrig den første gang, jeg fik serveret en figen med bacon og blåskimmel. Mit ansigt afslørede al den skepsis, jeg kunne mønstre, men smagen – åh smagen – var så udsøgt og lækker, at jeg aldrig siden har kunnet glemme den.

I dag er det nærmest blevet et lille ritual for mig, når fignerne er i sæson. Jeg elsker at stå i køkkenet og forvandle de bløde, modne frugter til små mundfulde af ren lykke. Der er noget næsten magisk over, hvordan det søde frugtkød folder sig ud mod den cremede blåskimmelost, mens baconens røgede og salte varme omfavner det hele. Måske er det netop derfor, de har en helt særlig plads i mit hjerte.

Og hver gang sender jeg min dejlige mor en kærlig tanke og må fnise lidt indeni. Hun har virkelig stået model til meget fra min bror og mig gennem årene. Men tænk engang, at noget så simpelt kan blive serveret på en så vild og alligevel så seriøst lækker måde.

De minder mig både om barndommens have og om de øjeblikke, hvor man tør tage imod en ny smag og opdager, at livet bliver rigere af det. Når jeg serverer dem for gæster, ser jeg den samme blanding af skepsis og nysgerrighed, som jeg selv engang havde. Men lige så snart den første bid tages, sænker stilheden sig. Den særlige stilhed, hvor alle blot smager, nyder og smiler. Og næsten altid følger den samme reaktion: et blik, et grin og ønsket om endnu en.

Små mundfulde af lykke, der igen og igen minder mig om, at de bedste smagsoplevelser ofte ligger lige uden for komfortzonen.

Og sandheden er, at da billedet var i hus, kunne jeg ganske enkelt ikke modstå fristelsen. På et øjeblik var de alle fire forsvundet.

Relateret