Brownie

Hvem kan modstå en ægte klassiker? Denne brownie er alt det man drømmer om, svampet fudgy og fyldt med intens chokoladesmag. Den passer perfekt som dessert til kaffen eller bare når trangen til noget sødt melder sig.

  • Samlet tid

    40 min.

  • Mængde

    24 små / 12 store

  • Sværhedsgrad

    Let

  • Ingredienser

    200g smeltet smør 

    130-140g mørk koge chokolade (ca. 16 firkanter)

    3,5 dl sukker

    3 dl mel 

    8 spsk rå kakao

    3 tsk vaniljesukker

    4 æg

    1 knivspids salt

    hakkede valnødder til toppen (kan udelades)

     

    Tips:

    Server med vaniljeis for en lækker kontrast til den intense chokoladesmag. 

    Brownien kan fryses. Lad den først køle helt af og pak den godt ind. Skær den gerne mens den er iskold og lun stykkerne i ovnen ved 100 °C i 7-10 minutter så smager den som friskbagt.

  • Sådan gør du

    1. Tænd ovnen på 180°C (almindelig ovn).Kom smør, chokolade og kakao i en kasserolle og smelt det ved lav varme.

     

    2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt i en skål.

     

    3. Lad chokolademassen køle lidt af, og hæld den derefter i æggemassen lidt ad gangen, mens du fortsat pisker.

     

    4. Tilsæt melet, og pisk videre, indtil du har en jævn og ensartet dej.

     

    5. Beklæd en 35x25 bradepande med bagepapir, og hæld dejen i. Drys her nødderne over.

     

    6. Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter.

     

    Lad kagen køle helt af. Server eller frys ned.


Relateret