
Bagte hvidløg
Bagte hvidløg er en uundværlig ingrediens i mit køkken. Den aromatiske sødme skaber både dybde og karakter i en ret og kan anvendes i det uendelige. Fra min opskrift med feta dip, til pasta, grillet kød eller som en simpel, men forførende smagsgiver til bruschetta.
Jeg laver en stor portion og gemmer det i et tætsluttet glas i kølenskabet. Opskriften er kun på 3 hele hvidløg. som kan bruges med det samme eller som opskriften lyder nedenfor.
-
Samlet tid
1 Time 10 min.
-
Mængde
1 portion
-
Sværhedsgrad
Let
-
Ingredienser
3 hele hvidløg
Oliven olie
salt
peber
-
Sådan gør du
1. Tænd ovnen på 180 grader Celsius og sæt en bageplade midt i ovnen.
2. Skær toppen af hvidløgene og sæt dem over i et ildfast fad og dryp lidt olie over.
3. Strø salt og friskkværnet peber over dæk hele fadet med stanniol, sæt i ovn
4. Lad hvidløgene bage i 60 minutter, indtil de er helt møre og bløde.
5. Imens hvidløgene bager, skold et lille patentlågsglas. (spring dette step over hvis hvidløgene skal bruges med det samme).
6. Når hvidløgene er færdige i ovnen, lad dem køle af, så du nemt kan håndtere dem uden at forbrænde dig.
7. Pres nu de bagte hvidløg ud i en skål. Hvis du skal bruge dem med det samme, spring da opbevaring over.
Opbevaring:
1. I en lille gryde, varm 1,5 dl olivenolie op til den er let lunken.
2. Anbring dine bagte hvidløg i et skoldet glas og hæld den lune olie over dem.
3. Lad blandingen køle helt ned på køkkenbordet.
4. Når det er kølet af, opbevar glasset i køleskabet, indtil du skal bruge det.

Relateret
-
Fru Auhagens Æbleskiver
Normalpris 0,00 krNormalprisStykpris / pr. -
Æble Pakker m. Chantilly creme
Normalpris 0,00 krNormalprisStykpris / pr. -
Pandekager m. appelsin & kardemomme
Normalpris 0,00 krNormalprisStykpris / pr.