Drømmekage med havre

Denne opskrift er en lidt lettere version, hvor kokos er skiftet ud med en karamelliseret havretop, og hvor sukkeret er skruet en smule ned. Resultatet er en luftig men lækker kage, der stadig smager af ægte drømmekage, bare i en mindre og lidt mere hverdagsvenlig udgave.

  • Samlet tid

  • Mængde

    4-6 pers.

  • Sværhedsgrad

    Mellem

  • Ingredienser

    2 æg 

    50 g sukker 

    1 vaniljesukker 

    25 g smør 

    0.5 dl mælk 

    1,5 dl mel 

    1 tsk bagepulver 

    1 nip salt

    Topping: 

    75 g smør 

    100 g havregryn 

    90 g farin 

    0,5 vaniljesukker 

    0,5 dl mælk

  • Sådan gør du

    1. Tænd ovnen på 180°C (alm. ovn).

    2. Smelt smørret ved lav varme. Tag gryden af varmen, og tilsæt mælken, det køler smørret hurtigt ned.

    3. Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt  (ca. 1,5 minut med elpisker).

    4. Bland mel, bagepulver og salt i en skål.

    5. Vend forsigtigt halvdelen af melblandingen og halvdelen af mælkeblandingen i æggemassen med en dejskraber eller ske.

    6. Gentag med resten af melblandingen og mælkeblandingen.

    7. Hæld dejen i en bagepapirsklædt bradepande (ca. 18x27 cm).

    8. Bag i ca 25 minutter. til kagen er helt bagt. stik evt. en gaffel ned på det højeste punkt i midt. kommer den op uden dej er den klar.

    Topping (forberedelse imens kagen bager):

    1. Kom smør, havregryn, farin og vaniljesukker i en lille kasserolle.

    2. Mål mælken af og stil den klar.

    Når kagen er færdigbagt:

    1. Tag kagen ud af ovnen, og stil den kort til side.

    2. Skru ovnen op til 250°C. og sæt på varmluft.

    3. Sæt kasserollen på middelvarme, tilsæt mælken, og rør rundt til sukker og smør er smeltet.

    4. Hæld havremassen over kagen, så den dækker hele toppen.

    5. Sæt kagen tilbage i ovnen, og bag i yderligere 5–7 minutter, til toppingen er smeltet sammen og karamelliseret.

    6. Tag kagen ud, og lad den køle helt af, før den skæres i stykker.

Gå til produktoplysninger
1 af 1

Jeg har altid haft lyst til at lave en drømmekage i en lidt mindre version. En kage der ikke fylder en hel bradepande og som samtidig er lidt lettere med mindre sukker, men stadig med den samme luftige bund. Resultatet er en fin lille drømmekage, perfekt til en eftermiddag med kaffe eller te, hvor man bare har lyst til en bid af noget hjemmelavet og lækkert uden at stå tilbage med en kæmpe rest. I denne udgave er det klassiske kokosfyld skiftet ud med en karamelliseret havretop, som smager utroligt lækkert og giver kagen et dejligt rustikt præg. Portionen passer til fire personer, men hvis man nøjes med ét stykke hver, kan den sagtens række til seks. Har du brug for en større version, kan du nemt gange opskriften op. 

Jeg har anvendt denne opskrift mange gange og er hver gang blevet rost for en kage, der ikke er nær så sød som mange af de opskrifter, du ellers møder på nettet af drømmekage. Det gør den både lettere at spise og mere indbydende for dem, der normalt synes klassiske kager kan blive lidt for tunge. Samtidig er den hurtig at bage og kræver kun ganske få helt almindelige ingredienser, som de fleste allerede har i køkkenet.

Jeg er selv meget begejstret for denne opskrift og håber, at den også falder i din smag, måske endda bliver en af dine egne favoritter, når der skal lidt ekstra hygge på bordet.

Se komplette oplysninger

Relateret