Glutenfri/laktosefri Bananbrød m. chokolade

Dette bananbrød er superlækkert lavet helt uden gluten og laktose og alligevel fyldt med smag og saftighed. De modne bananer giver en naturlig sødme og blød krumme, mens de mørke chokoladestykker smelter ind og gør hver bid ekstra uimodståelig. Kombinationen af sødt, saftigt og let syndigt gør det oplagt både som kage til kaffen, et lille luksusmorgenmåltid eller bare når du trænger til noget, der virkelig forkæler.

  • Samlet tid

    60 min.

  • Mængde

    1 brød

  • Sværhedsgrad

    Let

  • Ingredienser

    3 store modne bananer 

    80 g mørk laktosefri chokolade

    5 juicy dadler

    3 æg 

    2,5 dl havremel (glutenfri)

    1 tsk bagepulver

    1 tsk kanel 

    1 tsk vaniljesukker 

    1 tsk kardemomme

    0,5 tsk havsalt 

    30 g hasselnødder groft hakket (kan udelades)

     

    Tips: du kan blende dit eget havramel kom 3,5 dl glutenfri havregryn i en blender og kør til det er blevet til mel. mål af så du har til opskriften

     

    Ønskes chokoladeovertræk. smelt 120 g chokolade og spred ud over når brødet er kølet let af.

  • Sådan gør du

    1. Tænd ovnen på 180 °C (Varmluft).

     

    2. Hak hasselnødder og chokolade groft. Bland dem med havremel, bagepulver, kanel, vaniljepulver, kardemomme og en smule salt i en skål.

     

    3. Hak dadlerne og kom dem i en skål sammen med bananerne. Mos det hele til en jævn masse.

     

    4. Pisk de 3 æg lyse og luftige i en røreskål med håndmixer.

     

    5. Vend banan-dadelmassen i æggene og pisk kort. Tilsæt derefter havremelsblandingen og rør det hele godt sammen.

     

    6. Beklæd en brødform med bagepapir og hæld dejen i formen.

     

    7. Bag bananbrødet midt i ovnen i ca. 50 minutter, til det er gennembagt og let gyldent på toppen.

     

    8. Lad brødet køle af, til det er lunt, før du skærer det i skiver.

     

    Tips: Blend 3,5 dl havregryn til fint mel, og mål derefter af til opskriften. 

     

    Ønskes chokoladeovertræk. smelt 120 g chokolade og spred ud over når brødet er kølet let af.


Relateret